sardisk

Sardisk, romansk sprog, som tales af ca. 600.000 på Sardinien og udgør en selvstændig, arkaisk gren af de romanske sprog. I modsætning til det nærtbeslægtede italoromansk har sardisk bevaret træk fra latin som finalt [s] og [k] foran i og e; den bestemte artikel su, sa stammer ikke fra lat. ille, men fra ipsum, ipsam.

Sardisk omfatter to dialektzoner: dels det arkaiske logudoresisk i det centrale Sardinien og campidanesisk i syd, dels de nordlige dialekter sassaresisk og galluresisk, der dog er så stærkt påvirket af korsikansk, at de nu må regnes for toscanske dialekter; se italiensk. Trods adskillige forsøg har sardisk stadig ingen anerkendt fælles retskrivning.

Træk, der understreger sprogets arkaiske karakter
sproglige træk latin sardisk italiensk dansk
t bevaret i udlyd est est è er1
sunt sunt sono er2
kort o bevaret bonum bonu buono god
konsonantforbindelser uændret arborem arbore albero træ
[k] bevaret foran i og e piscem pische pesce fisk
s bevaret i udlyd corpus corpus corpo krop
13. pers. sing. 23. pers. plur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig