Sanitetstjeneste, (1. led af lat. sanitas 'sundhed'), tjeneste ved forsvaret, der varetager forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme samt i krigstid indsamling, sortering, evakuering og behandling af syge og sårede.