Sandsten, bjergart af sammenkittede sandskorn; består som regel af 85-90 % kvarts. I visse tilfælde er sandets aflejringsforhold bevaret med fx bølgeribber og sortering af sandskornene; det ses fx i den røde Nexøsandsten ved Nexø på Bornholm.