Sandhedsserum, lægemidler, der tidligere har været anvendt ved afhøring af anklagede personer eller ved undersøgelse af psykiatriske patienter mhp. nedsættelse af deres hæmninger. Nytten af brugen er stærkt omdiskuteret, bl.a. fordi virkningen af lægemidlerne også kan medføre stimulation af fantasien. Atropin, scopolamin og forskellige psykofarmaka, navnlig søvnfremkaldende lægemidler, har været anvendt med vekslende held.