I forbindelse med diskussionerne af muligheder for at afgøre, om en sætning er sand, skelnes der ofte mellem absolut og relativ sandhed, dvs. mellem sætninger, som uanset omstændigheder altid vil være sande, og sætninger, som anses for sande på baggrund af givne empiriske data eller givne indicier.

Matematikkens sande sætninger tilskrives sædvanligvis absolut sandhed, hvorimod erfaringsvidenskabernes sætninger, fx historiens og biologiens, meget ofte viser sig kun at være relativt sande. Også domstolenes afgørelse af skyldsspørgsmål og sandhedsbeviser i forbindelse med injuriesager synes at være relative sandheder, idet deres angivelige sandhed afhænger af de foreliggende oplysninger. Dette betyder ikke, at der er et specielt juridisk sandhedsbegreb, idet en sætning også her siges at være sand, hvis den udsiger, hvordan det faktisk forholder sig, men at det ikke altid er muligt endeligt at afgøre, hvordan det faktisk forholder sig. Derfor kan domme blive omstødt, historien blive skrevet om, leksika blive revideret, og de empiriske naturvidenskaber ændre indhold.

Læs videre om sandhed som værdiprædikat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig