Samværsret, ret til samvær med barnet for den af forældrene, som barnet ikke bor hos. Denne ret er i Danmark sikret i Forældreansvarsloven af 2007 med det formål at søge børns forbindelse til begge forældre bevaret, selvom forældrene ikke bor sammen. Normalt aftaler forældrene selv, hvordan samværet skal praktiseres. I tilfælde af uenighed kan enhver af forældrene anmode statsamtet om at få fastsat det nærmere omfang af samværet og udøvelsen af dette ved en samværsresolution — også selvom de har fælles forældremyndighed. Under en retssag om forældremyndighed eller under en samværssag kan der træffes en midlertidig afgørelse om samvær. En samværsresolution angiver samværets omfang med en mere præcis angivelse af bestemte weekender, hverdage, ferieperioder, jul, påske osv., sådan at dokumentet kan danne grundlag for en eventuel tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten. Ved fastsættelse af samværets omfang anlægges en individuel bedømmelse, og siden 1980'erne er der sket en betydelig udvidelse af samværets omfang. Der lægges bl.a. vægt på forældrenes aftaler, og hvordan aftalerne har virket, den berettigedes hidtidige forbindelse med barnet, barnets daglige tilværelse og fritidsinteresser, afstanden mellem forældrenes boliger samt barnets alder. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær med barnet ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet, ligesom en afgørelse eller aftale om samvær kan ophæves, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. I en samværsresolution kan der fastsættes vilkår om samvær med overvågning, fx således at et familiemedlem skal være til stede under samværet. Statsamtet kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om anden kontakt, fx telefonsamtaler og brevveksling.