Samtykke til forbrydelse, form for aftale mellem offer og gerningsmand, der kan medføre, at forbrydelsen ikke straffes. Straffeloven har ingen generel regel herom, men straffriheden er begrundet i en fortolkning af de enkelte typer af forbrydelser. Til visse forbrydelser, fx drab og grov vold, kan offeret dog ikke give samtykke med den virkning, at gerningsmanden ikke kan straffes. For andre forbrydelser, fx tyveri, betyder offerets samtykke, at der ikke foreligger en forbrydelse. I sager om voldtægt drejer bevisproblemerne sig ofte om, hvorvidt offeret havde givet samtykke til samleje, eller den tiltalte troede det. Samtykke til en forbrydelse kan i øvrigt være en formildende omstændighed ved strafudmålingen.