Samnitterne var oskisktalende folkestammer i oldtiden, der beboede de sydlige Appenninerbjerge, hvor de fortrinsvis ernærede sig ved kvæg- og fåreavl. De udgjorde et politisk forbund under ledelse af en meddix og havde ry for at være et krigerfolk, der ofte drog på plyndringstogt.

De samnitiske krige

De samnitiske krige er to eller tre krige, som Rom førte imod samnitterne. Den første samnitiske krig (343-341 f.v.t.), som angiveligt var en romersk støtteaktion til den campanske by Capua, betvivles i dag. Den anden samnitiske krig (326-304 f.v.t.) var præget af langvarige og forbitrede kampe i Appenninerne. Trods mange nederlag, først og fremmest ved De Caudinske Pas i 321 f.v.t., fortsatte romerne krigsførelsen til den endelige sejr, som sikrede dem kontrollen med Campanien. Den tredje krig (298-290 f.v.t.), hvor samnitterne var allieret med etruskere, gallere og umbrere, gav Rom herredømmet over hele Mellemitalien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig