Samnitter, oskisktalende folkestammer i oldtiden, der beboede de sydlige Appenninerbjerge, hvor de fortrinsvis ernærede sig ved kvæg- og fåreavl. De udgjorde et politisk forbund under ledelse af en meddix og havde ry for at være et krigerfolk, der ofte drog på plyndringstogt.
samnitter
De samnitiske krige
De samnitiske krige er to eller tre krige, som Rom førte imod samnitterne. Den første krig (343-341 f.Kr.), som angiveligt var en romersk støtteaktion til den campanske by Capua, betvivles i dag. Den anden krig (326-304 f.Kr.) var præget af langvarige og forbitrede kampe i Appenninerne. Trods mange nederlag, først og fremmest ved De Caudinske Pas i 321 f.Kr., fortsatte romerne krigsførelsen til den endelige sejr, som sikrede dem kontrollen med Campanien. Den tredje krig (298-290 f.Kr.), hvor samnitterne var allieret med etruskere, gallere og umbrere, gav Rom herredømmet over hele Mellemitalien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.