Sammentrækssyning er en broderiteknik, som består i, at stoffets tråde trækkes sammen med forskellige sting. Kontrasten mellem tætte og åbne partier danner gennembrudte mønstre. For at opnå den tydeligste mønstervirkning må broderetråden have samme farve og tykkelse som trådene i det løstvævede stof. Sammentrækssyning opstod i 1700-tallet som kniplingsefterligning, syet på fin batist, og blev anvendt til bl.a. tørklæder, forklæder og manchetter. Sammentrækssyning blev en populær håndarbejdsteknik i 1900-tallet oftest i grovere materialer på hørlærred til fx duge og servietter.