Samfrænder er efter ældre lovgivning fælles slægtninge på fædrene og mødrene side, der medvirkede ved dødsboskifte, især i tilfælde af uenighed mellem arvinger om arveloddernes størrelse. De sager, der ifølge middelalderens landskabslove skulle afgøres af samfrænder, omfattede dels skifte mellem helsøskende og forskellige søskendekuld, dels sager angående en persons arveberettigelse.

Efter sjællandske og skånske kirkelov (se kirkelove) skulle samfrænder træffe afgørelse i sager, hvor der var spørgsmål om, hvorvidt en mand og en kvinde var for nærtbeslægtede til at leve i ægteskab. Samfrænder virkede efter landskabslovene som nævn, der bestemte en sags udfald, men efter Christian 5.s Danske Lov fra 1683 og senere forordninger synes de kun at have haft en mæglende funktion. Samfrændeskifte bortfaldt ved Arveforordningen af 1845 (se arveret – retshistorie).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig