saltomortale

Saltomortale, salto, spring med en drejning i luften på 360° omkring en vandret akse.

Faktaboks

etymologi:
Ordet saltomortale kommer af italaliensk, af salto 'spring', latin saltus, og mortale 'dødelig, dødbringende'.

Springet kan udføres forlæns eller baglæns, fx fra jorden (parterrespring) eller fra flyvende trapez.

Saltomortaler kendes fra etruskiske vægmalerier fra 600-t. f.Kr. og kan i dag udføres firedobbelt. Saltospring indgår centralt i flere idrætsgrene, fx gymnastik, trampolin og udspring.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig