Salthorst, saltdiapir, geologisk saltstruktur, der kan rejse sig flere tusinde meter over sin basis, idet den skyder sig op igennem de overliggende lag. Den har som regel lodrette sider med noget udhæng i toppen, der ofte består af en kappe af mindre opløselige saltmineraler som fx anhydrit. De omgivende sedimenter er foldede og forkastede langs horstens sider.

Faktaboks

Etymologi
2. led i ordet salthorst kommer af tysk Horst, af oldtysk hurst 'buskads, tykning, fortætning'.

Dannelsen af en salthorst skyldes saltbjergarternes lave massefylde (ca. 2,2 g/cm3) mod de omgivende bjergarters ca. 2,8 g/cm3 samt saltets gode plasticitet. Forhøjede temperaturer øger plasticiteten, fx vil saltlag under ca. 3 km sedimenter have temperaturer på ca. 100 °C og et tryk på ca. 600 atm. Under disse betingelser opfører saltet sig ligesom varmt smør.

Salthorste findes mange steder i verden, fx Tyskland, Nordamerika og Danmark. De omgivende sedimenter kan danne oliefælder, hvorfra der kan udvindes olie og gas. Selve salthorsten presser dybtliggende aflejringer op nær overfladen. Eksempler i Danmark er kalklagene i gruberne i Mønsted og Daugbjerg samt Hanstholmknuden. Salt fra horsten ved Hvornum vest for Hobro udvindes af Dansk Salt A/S, og en salthorst ved Ll. Torup bruges som naturgasdepot. Se også diapir.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig