salt - kemisk begreb

Salt. Kubiske krystaller af saltmineralet halit. Kantlængden på de enkelte krystaller er ca. 6 mm. Halit, også kaldet stensalt, findes i den danske undergrund i kilometertykke lag, som er aflejret af havvand i et ørkenagtigt klima i Perm (290-248 mio. år før nu).

.

Salt, natriumklorid, NaCl, også kaldet stensalt, hvis det er indvundet ved minedrift, kogsalt, hvis det er indvundet ved indkogning af stærk saltopløsning, og i daglig tale køkkensalt. Mineralnavnet er halit.

Salt krystalliserer vandfrit i farveløse, gennemsigtige, som regel terningformede krystaller. Store enkrystaller af natriumklorid anvendes i optikken som linser og prismer for det infrarøde spektralområde, da det her er langt mindre absorberende end glas. Se også sal og salte.

Natriumklorid var et af de første stoffer, hvis krystalstruktur blev bestemt ved røntgendiffraktion. Hver natriumion er omgivet af seks kloridioner, der sidder i hjørnespidserne af et oktaeder omkring natriumionen, og hver kloridion er på tilsvarende måde omgivet af seks natriumioner.

Kemisk rent natriumklorid opsuger ikke fugtighed fra luften. Når køkkensalt bliver fugtigt ved henstand i luft, skyldes det i reglen et indhold af magnesiumklorid, der er stærkt vandsugende.

Natriumklorid er et teknisk vigtigt råstof, der bl.a. bruges til fremstilling af saltsyre, natriumhydroxid, klor og soda samt i nydelses- og næringsindustrien. Det kan også anvendes til optøning af is, idet en is-salt-blanding har et frysepunkt på −21 °C (se også kuldeblanding og saltning).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig