Salmebøger (Norden), Sverige har siden 1695 haft landsdækkende salmebøger; Den svenska psalmboken (1986) er den seneste. Norge fik 1869 i Landstads Kirkesalmebog sin første nationale salmebog; den seneste er Norsk Salmebog (1985). Islands første salmebog er En ny Psalma Book (1581), Færøernes første Sálmabók føroya fólks (1956). Den nuværende grønlandske salmesamling, Tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagssait, blev taget i brug i 1971.