Salmebøger. 1 Titelbladet til Een ny handbog, med psalmer oc aandelige lofsange, trykt i Rostock 1529 og kun bevaret i ét eksemplar. 2 Melodien til Luthers salme Nu bede vi den Helligånd, trykt i Hans Thomesens Den danske Salmebog, København 1569. 3 Det kobberstukne titelblad til Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog. Vinter-Parten af Thomas Kingo, trykt i Odense 1689. 4Evangelisk-kristelig Psalmebog i en udgave fra 1834. 5Den Danske Salmebog i en udgave fra 1972 med tegninger af domkirkerne i Danmarks ti stifter.

.

Salmebøger er trykte samlinger af salmer til menighedens brug til læsning og især til fælles salmesang i kirken.

Med Reformationens afskaffelse af den romerskkatolske messe på latin, hvor sang var forbeholdt præst og kor, og indførelse af en gudstjeneste på modersmålet opstod behovet for let tilgængelige samlinger af de nye gudstjenestetekster, ikke mindst salmerne, der blev menighedens del af gudstjenesten. I 1524 udgav Martin Luther Etlich Christlich Lider/Lobgesang und Psalm, dem rainen Wort Gottes gemess, som i løbet af få år blev efterfulgt af en stor mængde salmebøger. Normgivende blev Klugs salmebog (1529, Wittenberg) og Babsts salmebog (1545, Leipzig), begge med forord af Martin Luther.

Salmebøger i Danmark

I Viborg begyndte man i efteråret 1527 at synge salmer på dansk. Den første danske salmebog er Malmøreformatorerne Claus Mortensen Tøndebinders og Hans Olufsen Spandemagers tidesangbog fra 1528, der s.m. Arvid Pedersens (d. ca. 1554) tillæg til tidesangbogen indgår i Een ny handbog med psalmer oc aandelige lofsange. Ca. 1535 trykte den københavnske bogtrykker Hans Vingaard (d. 1559) En Ny Psalmebog (tidligere kaldt Hans Tausens salmebog), der blev den danske Reformations fælles salmebog.

Sin endelige udformning fik den danske reformatoriske salmesang i Den danske Salmebog, udgivet 1569 af Hans Thomesen (heraf navnet "Thomesens salmebog"). Alle salmer er forsynet med melodi eller henvisning til en melodi, der findes i salmebogen. I tiden efter Thomesens salmebog blev salmebogsbehovet dækket af bogtrykkere, der udgav den med stadig voksende tillæg. Periodens betydeligste danske salmedigter var Hans Christensen Sthen. I 1683 fik Thomas Kingo af Christian 5. i opdrag at redigere og udgive en ny officiel dansk-norsk salmebog. Første del af Kingos forslag, Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog. Vinter-Parten (1689), mødte imidlertid så megen modstand, at han blev sat fra projektet; det afsluttedes af en kommission af københavnske teologer og sognepræster og blev udgivet 1699 med titlen Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog ("Kingos salmebog"), ikke desto mindre med Kingo som forlægger og hovedforfatter.

Den Nye Psalmebog (1740, "Pontoppidans salmebog" efter udgiveren Erik Pontoppidan) indeholder et fyldigt udvalg af pietistiske salmedigtere, først og fremmest H.A. Brorson. Pontoppidans salmebog blev brugt ved hoffets kirker, i nogle købstæder og i Sønderjylland, hvor Kingos salmebog ikke var blevet indført.

I 1778 udkom Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer ("Guldbergs salmebog" efter udgiveren Ove Høegh-Guldberg). Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt (1798) blev, trods hovedredaktøren N.E. Balle, præget af oplysningstidens tankegods.

Efter 1820 begyndte man at genopdage de gamle salmer, og en række salmesamlinger begyndte at se dagens lys (B.S. Ingemann 1825, C.J. Boye 1833, H.A. Timm 1834, Grundtvig 1836-37). I 1845 blev Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (redaktør J.P. Mynster) autoriseret og indført. En komité, nedsat af Roskilde præstekonvent, udgav 1850 et forslag til en ny salmebog (hovedredaktør Fr. Hammerich, 1809-77), der i 1855 efter en revision ved Ingemann blev autoriseret som Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt. Denne salmebog domineres af salmer af Kingo, Brorson og Grundtvig, en tendens, der yderligere forstærkedes ved to tillæg, 1873 og 1890. Som udtryk for den kirkelige vækkelses karakter af kirkepolitisk protestbevægelse fremkom fra ca. 1850 et uoverskueligt antal lokale salmebogstillæg, inspireret af Grundtvigs uautoriserede tillæg fra 1845-50 og derefter i Vartov Kirke i København, Fest-Psalmer, der i Grundtvigs egen levetid kom i ti oplag. I 1889 fik de dansktalende menigheder i Sønderjylland deres egen danske fællessalmebog, Evangelisk-luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig, efter Genforeningen 1920 indarbejdet i Den sønderjydske Salmebog (1925).

Takket være Grundtvigs indflydelse som salmedigter undgik den danske kirke i 1800-t. i sin reaktion imod oplysningstiden og i sin besindelse på historien at blive reaktionær. Dette er en væsentlig grund til, at de to følgende autoriserede salmebøger, Psalmebog for Kirke og Hjem (1899) og Den danske Salmebog (1953), har kunnet forholde sig til en stadig fjernere fortids salmedigtning uden at virke utidssvarende.

I 1970'erne begyndte en ny salmedigtning og salmesang at spire frem i form af salmesamlinger og salmebogstillæg. Denne udvikling har resulteret i udgivelsen af en række private salmesamlinger og salmebogstillæg og i 1994 af et officielt, men uautoriseret Tillæg til Den Danske Salmebog.

Efter ni års forberedende arbejde i Salmebogskommissionen forelå i 2002 Kirkeministerens godkendelse af en ny udgave af Den Danske Salmebog. Med godkendelsen følger ministeriets indstilling af den nye udgave til efterfølgende kongelig autorisation. Den Danske Salmebog blev autoriseret til brug ved gudstjenesterne i Den Danske Folkekirke den 29.7.2002. Den rummer 791 salmer, bl.a. også en række nye, skrevet inden for anden halvdel af 1900-t., af bl.a. Lisbeth Smedegaard Andersen, Jørgen Gustava Brandt, Hans Anker Jørgensen, Sten Kaalø og Johannes Møllehave. Den Danske Salmebog online

Salmebøger i udlandet

Sverige har siden 1695 haft landsdækkende salmebøger; Den svenska psalmboken (1986) er den seneste. Norge fik 1869 i Landstads Kirkesalmebog sin første nationale salmebog; den seneste er Norsk Salmebog (1985). Islands første salmebog er En ny Psalma Book (1581), Færøernes første Sálmabók føroya fólks (1956). Den nuværende grønlandske salmesamling, Tugsiutit ilagît kalâtdlit atugagssait, blev taget i brug i 1971.

I Tyskland har hver enkelt landskirke indtil 1900-tallet haft egen salmebog. I 1994 blev Evangelisches Gesangbuch udgivet med store regionale særtillæg. I Storbritannien var det metodisterne, der i 1700-tallet indførte salmesang som egentlig menighedssang. Fra 1861 fik den anglikanske kirke sin salmebog, Hymns, Ancient and Modern, der siden er kommet i en række reviderede udgaver. De reformerte kirker sang indtil oplysningstiden udelukkende gendigtede Davidssalmer, men har siden indført friere salmesang.

I USA har de store kirkesamfund i nutiden hver sin fælles salmebog, der har afløst en uoverskuelig mængde salmebøger med baggrund i store og små indvandrerkirker. I 1900-tallets løb har også den romerskkatolske kirke indført menighedssang og salmebøger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig