salinitet

Salinitet, saltholdighed, mængden af opløst stof, målt i gram, der er indeholdt i et kilo havvand. Hovedparten af havvand (ca. 96,5 %) er rent vand, mens de resterende ca. 3,5 % består af opløste stoffer i ion- eller molekyleform.

Faktaboks

etymologi:
Ordet salinitet er en afledning af latin sal 'salt'.

Danske forskere har spillet en fremtrædende rolle i udviklingen af metoder til bestemmelse af havvandets salinitet. Johan Georg Forchhammer var en af de første til at undersøge spørgsmålet om havvandets bestanddele og publicerede i 1859 resultatet af grundige undersøgelser af vandprøver indsamlet under Galatheas jordomsejling 1845-47. Analyserne viste, at de indbyrdes forhold mellem de dominerende opløste stoffer i havvand fra åbne havområder er konstante.

Med baggrund i Forchhammers analyser blev den første definition på salinitet (S), på forslag af Martin Knudsen, vedtaget i 1901: S = 0,030 + 1805 × kloriniteten, hvor kloriniteten er et mål for mængden af klor-, brom-, jod- og fluorioner. Salinitet blev udtrykt i promille.

I dag bestemmes salinitet ved måling af havvandets ledningsevne, og saliniteten udtrykkes ved psu (practical salinity unit).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig