Salinisation, proces, hvorved salte ophobes i jordbunden. Processen er især udbredt i aride (tørre) områder, hvor salte ved fordampning af vand kan være udfældet på jordoverfladen, fx saltørken, eller med den sparsomme nedbør nedvasket til og udfældet i ringe dybde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet salination er en afledn. af latin sal 'salt'.

I fugtige (humide) områder, hvor salt grundvand findes nær overfladen, kan salt tilføres de øvre jordlag ved kapillær vandhævning, fx i marsken. Salt kan også tilføres jordbunden ved overskylning af havvand eller, i mindre mængder, som saltpartikler ført med af vinden. Vandingsvand og gødning er andre tilførselsveje.

Se også jordbund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig