Sabellianisme, oldkirkelig bevægelse, den form for monarkianisme, som Sabellius' efterfølgere udbredte i Libyen og Egypten. Mens Sabellius kætterdømtes for at udbrede den lære, at Faderen i lighed med Sønnen led korsdøden (patripassianisme), undgik sabellianismen denne lighed og betonede på bekostning af en egentlig treenighedslære Guds tre tilsynekomster og ene udelte person. Denne lære udvikledes ikke mindst i opposition til origenismen. I løbet af 300-t. brugte sabellianismens modstandere betegnelsen om enhver form for monarkianisme; bevægelsen synes at være forsvundet helt ved århundredets udgang.