Sabellianismen var en oldkirkelig bevægelse, som efterfølgere af teologen Sabellius udbredte i Libyen og Egypten.
På bekostning af en egentlig treenighedslære betonede sabellianismen Guds tre tilsynekomster og ene udelte person. Den udgjorde dermed en form for teologisk modalisme. Denne lære udvikledes ikke mindst i opposition til origenismen.
I løbet af 300-tallet brugte sabellianismens modstandere betegnelsen om enhver form for modalisme og monarkianisme. Bevægelsen synes at være forsvundet helt ved århundredets udgang.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.