Sabel, (via ældre ty. Sabel, af polsk szabla, af ung. száblya, afledn. af szabni 'skære'), krumt, som regel enægget blankvåben, der dog kan være tveægget ved odden. Pareranordningen er ofte blot en enkel håndbøjle. Sablen, der først og fremmest er beregnet til hug, kom ca. 1500 fra Lilleasien til Europa, hvor den efterhånden blev indført i de fleste hære som våben for let kavaleri. Se også fægtning.