Søartilleri, artilleribevæbning i skibe. Trods fortsat teknisk udvikling er betydningen af kanonartilleri til søs som afgørende våben aftaget; i dag indgår kanoner i de fleste orlogsskibes udrustning kun i beskedent antal til bl.a. selvforsvar. Typiske er 127 mm og 76 mm kanoner med rækkevidder på hhv. ca. 20 km og ca. 13 km. Mange af dem kan anvendes mod såvel overflade- som luftmål. Skytset er stærkt automatiseret og har en skudhastighed på op til 90 skud i minuttet. Som kortrækkende luftværn og forsvar mod indkommende missiler anvendes meget let og hurtigt skydende skyts. Kanontyper på 57-20 mm med skudhastigheder på op til 300 skud i minuttet og rækkevidder på under ca. 8 km er repræsentative eksempler. For moderne søartilleri tilgodeser avancerede radar- og ildledelsesanlæg detektion af mål og effektiv skydning. I forhold til tungt kanonartilleri har missilbevæbning nu (2000) en dominerende rolle.

Historie.

Den første danske omtale af ildvåben til søs er dateret 1398 og drejer sig om "skibe med bøsser". I 1400- og 1500-t. blev skibskonstruktioner stedse mere robuste og tillod, at kanonskyts kunne bringes til søs. Den tidligste omtale af et dansk orlogsskib med kanoner er fra 1511. Fra slutningen af 1500-t. til midten af 1800-t. var udviklingen beskeden; engagementsafstanden i Slaget ved Trafalgar i 1805 var ca. 300 m. Udviklingen sidst i 1800-t. forbedrede træfsikkerhed, skudhastighed og skydefrihed, ligesom skudvidden blev større. Overgangen fra sejl til damp medførte dels manøvrefrihed for skibene, dels rådighed over maskinkraft til håndtering af meget tungt skyts.

I Den Russisk-japanske Krig foregik artilleriengagementet i Tsushimastrædet 1905 over afstande på ca. 5 km. I Jyllandsslaget i 1916 blev der kæmpet mellem stærkt pansrede skibe og med skyts større end 30 cm over afstande på omkring 15 km. Med tilkomsten af flyvemaskiner fulgte også behovet for, at søartilleri måtte inkludere luftværnsartilleri. I perioden mellem verdenskrigene skete der en yderligere teknisk forbedring af søartilleriet og dets ildledelse; således sænkede det tyske Bismarck i 1941 det britiske Hood ved beskydning på 25 km afstand. En anden vigtig rolle for tungt søartilleri var bombardement af landmål fra søsiden. Se også artilleri, kanon og sømålsmissil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig