Særbo, tvebo, plante med enkønnede blomster, der er fordelt på særskilte hanlige og hunlige individer. Afledt af det latinske dioica, fx i Urtica dioica (stor nælde), taler man også om dioeciske planter. I Linnés seksualsystem blev sådanne planter henført til en egen klasse, nr. 22, Dioecia. De udgør dog næppe en naturlig systematisk gruppe, idet særboarter kan optræde i forskellige familier og slægter, hvor de fleste arter ellers har sædvanlige tvekønnede blomster. Flere buske og træer er særbo, fx ene, taks, poppel og havtorn; eksempler blandt urteagtige planter er kattefod og multebær. Se også sambo.