Kvist af rødgran. I spidsen af to af årsskuddene sidder to unge, røde kogler. I spidsen af de tre øvrige årsskud ses årets endnu ikke strakte vegetative skud med lysegrønne nåle og en moden, hængende kogle. Spredt rundt på nogle af årsskuddene sidder grupper af gule hanblomsterstande, som hver er opbygget af talrige, skruestillede støvblade. Til venstre et frø med vinge; frøet ligger i en lille skål formet af vingen, men falder let ud.

.

Rødgran er et stedsegrønt nåletræ i granfamilien, hjemmehørende i Central- og Nordeuropa. Rødgran er i Danmark mest kendt som skovtræ på magre jorder og som juletræ. Arten varierer en del i højde, form og koglestørrelse. Oftest bliver rødgran i Danmark ca. 35 m høj, og koglerne 12-15 cm lange.

Faktaboks

Også kendt som

Picea abies

Ved plantning i haver bliver rødgran hurtigt meget stor og åben i formen; derfor dyrkes fortrinsvis dværgsorter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig