Rybs, Brassica rapa ssp. rapa, B. r. var. sylvestris, varietet eller underart af Brassica rapa i korsblomstfamilien; dyrkes pga. de olieholdige frø. Rybs er en ca. 1 m høj, enårig urt, der minder om raps, den dominerende olieplante i Danmark. Rybs har dog et ringere olieindhold og giver et lavere frøudbytte; dyrkes især i Indien.