rutherfordium

Rutherfordium, tidl. dubnium, unnilquadium, grundstof nr. 104, placeret i det periodiske systems 4. gruppe; atomtegn Rf. Som for andre af transuranerne har navnet og æren for stoffets opdagelse været omstridt: 1994-97 var det anbefalede IUPAC-navn dubnium, mens rutherfordium betegnede grundstof nr. 106, der nu hedder seaborgium.

Faktaboks

etymologi:
Grundstoffet er navngivet efter E. Rutherford og -ium til betegnelse af grundstof.

Rutherfordium dannes i uhyre små mængder ved kernereaktionen: 242Pu + 22Ne → 260Rf + 4 1n og lignende reaktioner. De kemiske egenskaber er beslægtede med hafniums og zirconiums.

Egenskaber
Nummer 104
Atomtegn Rf
Navn rutherfordium
Relativ atommasse 261,11 (261Rf)
Densitet ukendt
Smeltepunkt ukendt
Kogepunkt ukendt
Opdagelse 1964

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig