Rustning. Sikhkongedømmet i Punjab 1801-39 under Ranjit Singh blev en af briternes største militære udfordringer i Indien. Sikhernes evner som krigere skabte respekt hos briterne, der mente, at de måtte tilhøre en særlig krigerklasse, og efter den britiske anneksion af Punjab i 1849 oprettedes enheder af sikhsoldater i den britiske hær i Indien. Hjelmen her af stål med pålagt guld er fremstillet ca. 1820-40; den er udformet, så den også beskytter det uklippede hår, kes, der er et af sikhernes traditionelle fem ydre kendetegn.

.

Rustning, sæt af beklædningsgenstande, der har til formål at beskytte bæreren mod våbenvirkning. Rustninger har været anvendt i de fleste kulturer og er blevet fremstillet af forskellige materialer, i deres simpleste form af skind eller læder, der kunne være forstærket med dyresener, knogler eller hvalbarder. I antikken anvendte både grækerne og romerne hjelm, ryg- og brystplade og benskinner af bronze, der hos romerne yderligere var forstærket med læder.

Ca. 300 e.Kr. kom ringbrynjen i brug, og den blev mellem 800 og 1000 udviklet til rytterbrug, idet en knælang brynjeskjorte blev suppleret med brynjehoser, -hætte og -luffer samt en nasalhjelm. Fodfolk anvendte lettere rustninger af læder og jern med brynjeforstærkninger. Ca. 1100 fik rytternes ringbrynjer påsat pladeforstærkninger på de mest udsatte steder, og efterhånden blev der påsat stadig flere forstærkningsstykker, bl.a. brystplader til at afbøde virkningen af de stadig kraftigere lansestød. Rustninger fra ca. 1150-1400 kaldes kompositrustninger, da de var en blanding af ringbrynje- og pladeelementer.

Fra ca. 1400 kendes den rene pladerustning, der udelukkende blev fremstillet af jernplader og dækkede bæreren fra isse til fod. Med ildvåbnenes fremkomst og voksende effektivitet skrumpede rustningen ind i størrelse, men ikke i vægt, idet man nu tillagde beskyttelsen af kroppens vitale dele høj prioritet. Fx blev brystpladerne gjort så svære, at de kunne modstå et musketskud. Rustninger gik af brug i løbet af 1600-tallet, da de ikke længere ydede beskyttelse mod skydevåbnene; dog anvendte tungt rytteri brystplader til ind i 1900-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig