rusmidler

Rusmidler, stoffer, der påvirker den psykiske tilstand. Det drejer sig om nydelsesmidler som alkohol og nikotin, lægemidler i form af fx antihistaminer, benzodiazepiner, kokain og morfin, hallucinogener, fx cannabis, ecstasy, LSD og mescalin, samt organiske opløsningsmidler anvendt ved snifning (se også narkotika).

Rusmidlerne kan alle i varierende grad fremkalde afhængighed med tilvænning og abstinenssymptomer ved pludseligt ophør af indtagelsen (se narkomani). Rusmidlernes virkning beror bl.a. på påvirkning af hjernens receptorer og signalstoffer, fx serotonin, noradrenalin og dopamin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig