runologi

Runologi er videnskaben om runer og runeindskrifter, som primært på sprogvidenskabelig basis arbejder dels med tolkningen og dateringen af den enkelte indskrift, dels med runernes udvikling og brug i tid og rum i tæt samarbejde med især arkæologi og historie.

I Danmark blev runologien grundlagt i 1600-tallet af Ole Worm og var fra slutningen af 1800-tallet navnlig centreret om de store tekstudgaver ved Ludvig Wimmer og senere Lis Jacobsen og Erik Moltke.

I nyere tid har især Marie Stoklund stået for Nationalmuseets registrering, tydning og udgivelse af nye danske, færøske og grønlandske runefund. Fra 2003 arbejdede Nationalmuseet og Københavns Universitet i fællesskab for at få offentliggjort alle danske runeindskrifter på internettet.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig