En rumlepotte er et folkeligt musikinstrument, kendt i Europa siden 1500-tallet. Den består af en lerpotte, hvis åbning er dækket af en dyreblære, igennem hvilken der er stukket en pind eller en fjer, der gnides med våde fingre. Herved bringes skindet til at vibrere, og en brummen opstår.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en tilpasning til rigsdansk af sønderjysk rummelpot, der er lånt fra nedertysk rummelpott.

Også kendt som

rummelpot, gnidetromme

I Danmark har rumlepotter gennem tiderne været anvendt i forbindelse med bl.a. børneoptog. De blev tidligere i Sønderjylland og Nordtyskland brugt af børn, der nytårsaften og i ældre tid også til helligtrekonger gik rundt fra dør til dør og tiggede æbleskiver, mens de sang "Fru, fru, luk æ dør op/æ rummelpot vil ind ...".

Æ Rummelpot er navnet på et satirisk julehæfte, der siden 1946 er udkommet i Sønderjylland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig