rulning (bevægelsesform)

Artikelstart

Rulning, bevægelsesform, hvor et legeme, fx en kugle, triller på et underlag uden at glide (ren rulning). Et legeme kan kun rulle, hvis friktionen mellem legemet og underlaget er tilstrækkelig stor. Det punkt på legemet, der er i momentan kontakt med underlaget, har hastigheden nul, og friktionen udfører derfor ikke noget arbejde på legemet. Dets mekaniske energi er således bevaret i bevægelsen. Hvis legemet deformeres under rulningen, opstår der dog rullemodstand.

Matematik

Rulning. Når parablen R ruller langs den rette linje F, vil parablens brændpunkt P beskrive en rullekurve, der i dette tilfælde er en kædelinje (rød). O er røringspunktet mellem R og F; rulningen er en momentan drejning om dette punkt. T markerer parablens toppunkt.

.

Inden for plan kinematik defineres rulning som en bevægelse af en bevægelig plan i forhold til en fast, parallel plan, styret ved at en kurve R i den bevægelige plan ruller på en kurve F i den faste plan. At R ruller på F, betyder, at de til ethvert tidspunkt rører hinanden, dvs. har fælles tangent i røringspunktet O, og at den ene ikke glider langs den anden. Rulning i rummet indføres og beskrives ved to fladers indbyrdes bevægelse.

Rullekurver er den skare af kurver, som tegnes af den bevægelige plans punkter under rulningen på den faste plan; hvert punkt i den bevægelige plan tegner sin rullekurve. For den enkelte rullekurve gælder, at hver af dens tangenter er normal til tangentpunktets forbindelseslinje til røringspunktet O mellem F og R, idet rulningen er en øjeblikkelig drejning om O. Eksempler på rullekurver er cykloiderne (se cyklisk kurve), hvor F i den faste plan er en ret linje eller en cirkel, og R i den bevægelige plan er en cirkel. Rullekurver anvendes bl.a. ved konstruktion af tandhjul og rotorer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig