rucola

Rucola, salatsennep, Eruca vesicaria ssp. sativa, plante i korsblomstfamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet. Bladene er lyreformede, og kronbladene bleggule med violette årer. Frugten er en opret skulpe. Rucola dyrkes i Danmark som krydderurt, der benyttes i salatblandinger. I SV-Asien dyrkes arten pga. de olierige frø.

Faktaboks

etymologi:
Ordet rucola er italiensk, afledning af latin eruca '(slags) bladkål'.

Vild rucola, tilhører en anden planteslægt, Diplotaxis, men har samme intense smag som alm. rucola og forhandles i bl.a. supermarkeder under betegnelsen rucola; se sandsennep.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig