Roughneck, (eng., af rough 'hård' og neck 'hals'), specialarbejder, der betjener boregrejet omkring det roterende bor på en borerig. Arbejdet består i at samle og skille borerør og udskifte borekrone. En roughnecks arbejde er fysisk meget krævende.