rottegift

Artikelstart

Rottegift, samlebetegnelse for giftstoffer, der benyttes til bekæmpelse af rotter. I alt seks stoffer (2015) er godkendt af Naturstyrelsen til brug ved kommunernes rottebekæmpelse. Alle disse er antikoagulerende stoffer, der virker ved at hindre blodets koagulation, så der fremkommer indre blødninger, som fører til rottens død. Det kræver autorisation af besidde eller anvende rottegift.

Da rotter normalt er mistænksomme over for ny, ukendt føde, som de først kun nipper forsigtigt til, er det en fordel, at stofferne først virker efter 3-6 dage. Rottegiften kan udlægges som æde-, drikke- eller trædegift.

De danske rotter bliver i stigende grad resistente over for de anvendte giftstoffer, hvorfor det anbefales at bruge de mindst giftige stoffer først samt at bekæmpe rotterne uden brug af gift, fx ved at ødelægge deres levesteder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig