Rosenslib, slib af smykkesten med flad bund og hvælvet top, der udelukkende består af trekantede facetter. Det findes i flere udformninger: tre facetter (trefacetrose), seks facetter (seksfacetrose), 12 facetter (Antwerpenrose), 18 facetter (hollandsk halvrose), 24 facetter (hollandsk fuldslebet rose). Rosenslib anvendtes tidligere især til små diamanter og granater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.