Rosenkrans, (lat. rosarium), katolsk bøn på modersmålet, kendt fra 1100-tallet, hvor den bedende fordyber sig i stadier i Jesu og Marias liv. Hver meditation understøttes af, at man beder et fadervor, ti gange Hil dig, Maria (Ave Maria) og afslutter med Ære være Faderen (se doksologi); dette kaldes et led.
Til praktisk at holde rede på leddene bruges en perlekæde, der også kaldes rosenkrans. Den består af et kors og 50 perler, der er inddelt i grupper på ti og adskilt af enkelte, der fremhæves ved et større mellemrum; perlerne kan være af glas, ben e.l.
Mens man beder stadig de samme bønner, betragter man i sit indre 15 begivenheder fra Jesu og Marias liv, de såkaldte glædens mysterier fra barndomsevangeliet, smertens mysterier fra lidelseshistorien og herlighedens mysterier fra påsken, fordelt på tre rosenkranse og i reglen over flere dage.
Hermed når man tallet 150, det samme som Davidssalmerne i munkenes korbøn. En lidt anderledes udgave stammer fra den hellige Birgitta af Vadstena; denne form for privat andagt fik sin nuværende form i 1400-tallet og svarer til Jesusbønnen i den ortodokse kirke.
Brug af bedekrans som støtte til bøn og meditation findes også i hinduismens og buddhismens mala med 108 perler, der i reglen bruges til at tælle mantraer med, og i islams sibha med 33 eller 99 perler, hvor Guds 99 navne påkaldes.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.