Rosenkrans, (lat. rosarium), katolsk bøn på modersmålet, kendt fra 1100-tallet, hvor den bedende fordyber sig i stadier i Jesu og Marias liv. Hver meditation understøttes af, at man beder et fadervor, ti gange Hil dig, Maria (Ave Maria) og afslutter med Ære være Faderen (se doksologi); dette kaldes et led.

Til praktisk at holde rede på leddene bruges en perlekæde, der også kaldes rosenkrans. Den består af et kors og 50 perler, der er inddelt i grupper på ti og adskilt af enkelte, der fremhæves ved et større mellemrum; perlerne kan være af glas, ben e.l.

Mens man beder stadig de samme bønner, betragter man i sit indre 15 begivenheder fra Jesu og Marias liv, de såkaldte glædens mysterier fra barndomsevangeliet, smertens mysterier fra lidelseshistorien og herlighedens mysterier fra påsken, fordelt på tre rosenkranse og i reglen over flere dage.

Hermed når man tallet 150, det samme som Davidssalmerne i munkenes korbøn. En lidt anderledes udgave stammer fra den hellige Birgitta af Vadstena; denne form for privat andagt fik sin nuværende form i 1400-tallet og svarer til Jesusbønnen i den ortodokse kirke.

Brug af bedekrans som støtte til bøn og meditation findes også i hinduismens og buddhismens mala med 108 perler, der i reglen bruges til at tælle mantraer med, og i islams sibha med 33 eller 99 perler, hvor Guds 99 navne påkaldes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig