roning

Roning. Nye medlemmer i en roklub kaldes kaniner, indtil de har gennemgået den såkaldte kanindåb, der normalt afholdes sent på sæsonen, i august-september. Dåben kan antage mange forskellige, mere eller mindre grove former, men et gennemgående træk er, at de gamle roere er klædt ud som kong Neptun og hans hjælpere, og de nye roere som kaniner. Her er kaninen blevet overdænget med spaghetti, inden hun bliver smidt i vandet. Fotografi fra Danske Studenters Roklub i Svanemøllehavnen, København, 1998.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Roning.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Roning, motion og konkurrencer i robåde. Mht. robådens historie, se båd. I modsætning til traditionelle robåde og til de første kaproningsbåde er både til rosport forsynet med et rullesæde, således at benene bidrager aktivt til fremdriften.

Der findes to hovedtyper: de brede inriggere, hvor åregangen (svirvlen) er placeret på kanten (bordet) af båden, og de smalle outriggere, hvor svirvlen er placeret på en rig uden for båden.

Inriggere, som er en særlig skandinavisk bådtype, bygges af træ (i klinkbygning) eller glasfiber, outriggere af kul- eller glasfiber eller træ (i kravelbygning). Årerne er af kulfiber, aluminium eller træ.

Inriggere ros af enten to eller fire roere med én åre hver samt en styrmand. I outriggere har roerne enten én åre hver (toer, firer, otter) eller to årer hver (sculler: single- og dobbeltsculler, dobbeltfirer). Toere og firere ros både med og uden styrmand (cox), otteren har altid styrmand, mens der normalt ikke er styrmænd i scullerne. I enåresbåde uden styrmand samt i dobbeltfirer styrer den ene roer roret vha. foden.

Rosporten i Danmark domineres mht. antal udøvere af motionsroning, som primært foregår i inriggere langs kysterne, på søer og åer, enten med udgangspunkt i de enkelte klubber eller som egentlig ferieroning, langtursroning. Ifølge det danske langtursreglement må der maksimalt ros 2,5 km ud fra kysten.

I roning bruges næsten alle kroppens muskler, både i arme, ryg og ben, og sporten er derfor forbundet med store fysiologiske krav. Kaproere har ofte meget høj maksimal iltoptagelse, og også roernes (og kano- og kajakroernes) hjerte er større end andre idrætsudøveres. Teknisk stiller roning især krav om rytme, samtidighed og ensartethed.

Konkurrencer

De fleste kaproninger afholdes på en lige strækning over 2000 m, og bådene er placeret på hver sin bane afgrænset af bøjer. Mesterskaber afholdes både for mænd og kvinder og for letvægtsroere med en gennemsnitsvægt på 70 kg (maks. 72,5 kg) for mænd og 57 kg (maks. 59 kg) for kvinder.

Foruden de officielle mesterskaber afholdes der i Danmark konkurrencer i inrigger over 2000 m og langdistance (25 km for mænd, 10 km for kvinder). Desuden afholdes der junior- og veteran-VM i outriggere og om vinteren såvel nationale som internationale indendørsmesterskaber i ergometerroning, dvs. roning i maskiner.

Den hurtigste bådtype (herreotter) kan tilbagelægge 2000 m på ca. 5 min 20 s; den langsomste (damesinglesculler, letvægt) på ca. 7 min 40 s; tiderne er meget afhængige af vejret.

Historie og organisation

De første officielle kaproninger i nyere tid fandt sted i England: Doggett's Coat and Badge Race på Themsen for professionelle "watermen" 1715), universitetskaproningen Oxford-Cambridge Boat Race (1829) samt Henley Royal Regatta (1839). Europamesterskaber blev indført 1893, OL år 1900 og verdensmesterskaber 1962. Letvægtsverdensmesterskaber blev indført 1974 og gjort officielle 1985.

I Danmark var der kaproning ved Bellevue ved København 1868, og samme år blev den første internationale sejr vundet af Medicinernes Roklub (Danske Studenters Roklub) i Landskrona. Danmarksmesterskaber blev indført 1903.

Roning er internationalt knyttet til skoler og universiteter. Roning som idræt blev indført i England (Eton 1806), og den første klub, Leander Club vest for London, blev stiftet ca. 1815. I Danmark var de første klubber Roforeningen Kvik og Københavns Roklub (begge 1866).

Dansk Forening for Rosport (DFfR) blev stiftet 1887, og det internationale roforbund, Fédération internationale des societés d'aviron (FISA), 1892. I Danmark er der 142 roklubber med 16.050 medlemmer (2016).

Danske resultater

Roning er en af de sportsgrene, hvor der internationalt er vundet flest danske medaljer. Danske roere deltog først i internationale mesterskaber ved OL 1906 og ved EM 1929.

Specielt indførelse af letvægtsmesterskaber har betydet en stor fremgang for dansk international roning, da det har været svært at rekruttere talentfulde store roere; mindre end 5% af befolkningen har den gnsntl. højde (mænd 193 cm, kvinder 179 cm) for roere, der vinder et FISA-mesterskab.

Danske EM-1, VM- og OL-guldmedaljer
år mesterskab bådtype
1912 OL 4+i Poul Hartmann, Christian Hansen, Ejler Allert, Carl Petersen, Carl Møller (cox)
1930 EM 4+ Richard Olsen, Valter Christensen, Christian Olsen, F.Aa. Hansen, Poul Richardt (cox)
1933 EM 4- Richard Olsen, Valter Christensen, Christian Olsen, F.Aa. Hansen
1947 EM 2- Jørn Snogdahl, Ole S. Jensen
1948 OL 2+ Tage Henriksen, Finn Pedersen, Carl E. Andersen (cox)
1949 EM 2x Ebbe Parsner, Aage Larsen
1950 EM 1x Erik Larsen
2x Ebbe Parsner, Aage Larsen
4+ Niels Christensen, Ove Nielsen, Peter Hansen, Bent B. Petersen, Ejvind Christensen (cox)
1951 EM 1x Erik Larsen
1953 EM 4- Ole S. Jensen, Leif Hermansen, Bjørn Brønnum, Helge M. Schrøder
1954 EM 2- Finn Pedersen, Kjeld Østrøm
1964 OL 4- Bjørn Hasløv, Kurt Helmudt, Erik Petersen, John Ø. Hansen
1965 EM 2- Hans J. Boye, Peter F. Christiansen
1967 NAM2 1x Niels H. Secher
1970 VM 2x Jørgen Engelbrecht, Niels H. Secher
1981 VM HPL8+ Bent Fransson, Søren Eriksen, Jan Jensen, Ivar Mølgaard, Mikael Espersen, Tommy Knudsen, Arne Højlund, Søren Hansen (cox)
1983 VM HPL1x Bjarne Eltang
1984 VM HPL1x Bjarne Eltang
HPL8+ Søren Hansson, Jan Christensen, Flemming Jensen, Ivar Højlund, Ivar Mølgaard, Karsten Kobbernagel, Mikael Espersen, Leif Jacobsen, Jan Rasmussen (cox)
1990 VM FPL1x Mette Bloch
FPL2x Regitze Sigaard, Ulla Jensen
1992 VM HPL8+ Jeppe K. Jensen, Johnny B. Andersen, Flemming Meyer, Thomas C. Buch, Jan P. Hansen, Thomas Poulsen, Svend B. Blitskov, Bo Vestergaard, Martin Sørensen (cox)
FPL1x Mette Bloch
HPL1x Jens M. Ernst
1994 VM F1x Trine Hansen
HPL4- Niels Henriksen, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen
1995 VM H2x Lars Christensen, Martin Haldbo
HPL8+ Jeppe K. Jensen, Michael Jensen, Torben Bech, Carsten Glud, Søren Henriksen, Johnny B. Andersen, Thomas C. Buch, Bo Vestergaard, Dennis Larsen (cox)
1996 OL HPL4- Niels Henriksen, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen
VM HPL1x Karsten Nielsen
HPL2- Bo B. Svendsen, Thomas Ebert
1997 VM HPL1x Karsten Nielsen
HPL4- Thomas Ebert, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen
1998 VM HPL4- Thomas Ebert, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen
1999 VM HPL1x Karsten Nielsen
HPL4- Thomas Ebert, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen
2002 VM HPL4- Thomas Ebert, Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig, Thor Kristensen
2003 VM HPL4- Thomas Ebert, Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig, Thor Kristensen
2004 VM HPL2- Mads Andersen, Bo Brask Helleberg
OL HPL4- Thomas Ebert, Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig, Thor Kristensen
2005 VM HPL2- Thomas Ebert, Bo Brask Helleberg
2006 VM H2x Rasmus Quist Hansen, Mads Reinholdt Rasmussen
2007 VM H2x Rasmus Quist Hansen, Mads Reinholdt Rasmussen
Ergometerroning Henrik Stephansen
Ergometerroning Juliane Elander Rasmussen
2008 OL HPL4- Mads Andersen, Thomas Ebert, Eskild Ebbesen, Morten Jørgensen
2011 VM HPL1x Henrik Stephansen
2012 OL H2x Rasmus Quist Hansen, Mads Reinholdt Rasmussen
2012 VM HPL1x Henrik Stephansen
2013 EM HPL4- Jacob Jepsen Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard Larsen
2013 EM HPL1x Henrik Stephansen
2013 VM HPL4- Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard Larsen
2013 VM HPL1x Henrik Stephansen
2014 VM HPL4- Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard Larsen
2014 EM HPL4- Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard Larsen
H: herre, F: dame, PL: letvægt (), tal: antal roere, +/-: med/uden styrmand (), x: sculler, i: inrigger
1 1973 overgik EM til VM
2 NAM (nordamerianske mesterskaber) er det fjerde officielle FISA-mesterskab

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig