Romersk landmåling, Al jord i Romerriget, både offentlig og privatejet, blev målt, parcelleret og kategoriseret af specialuddannede landmålere, agrimensores. Deres arbejde dannede grundlag for et kadaster (matrikel), som blev opbevaret i hver enkelt bystat med det formål at danne grundlag for hævdelse af ejendomsret og beskatning. Den almindeligste form var centuriation, hvor jorden blev delt op i kvadrater, centuriae (af centum '100'), hvert på hundrede heredia, hvilket sædvanligvis svarede til 711 m×711 m; hertil blev benyttet en groma. Når begyndelsespunktet var fastlagt, målte man ud fra hovedlinjen (cardo) og lagde herpå vinkelrette linjer for hver 711 m; på denne måde opstod et skakbrætagtigt net. I det nuværende Tunesien kan et sådant net stadig følges vha. luftfotos på en strækning af flere hundrede kilometer. Samme teknik anvendtes ved grundlæggelse af romerske kolonier og militære lejre. Corpus Agrimensorum er en lærebog for landmålere, hvis ældste dele går tilbage til 100-t. e.Kr.