romantik - teater

Romantik. Sturm und Drang-tidens vilde og heftige patos fik sin danske fremstiller i skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834). I 1825 spillede han den dæmoniske Franz Moor i Schillers Røverne. Winsløws tegning af sig selv i rollen giver en fornemmelse af hans ekspressive spillestil. Teatermuseet.

.

Johanne Luise Heiberg portrætteret af Wilhelm Marstrand i 1858-59. Marstrand, der med dette maleri levendegør myten om fru Heiberg, var en af hendes store beundrere. Maleriet, som er skænket af den afbildede, findes på Frederiksborgmuseet.

.

Romantik - teater, Romantikkens teater var i høj grad et oprør mod klassicismens formstrenghed. Tendensen lå i den tyske Sturm und Drang-bevægelse med dens inspiration fra William Shakespeare, ligesom den karakteristiske fascination af det nationalt mytologiske og middelalderlige stof sås i bl.a. dansk drama fra slutningen af 1700-t.

I den tyske litteraturkritiker og -historiker August Wilhelm Schlegels Vorlesungen über dramatische Kunst und Literatur fra 1808 samledes det romantiske dramas teori.

Den tyske romantik influerede fransk teater: Victor Hugos forord til skuespillet Cromwell (1827) står som et grundskrift for romantikkens teater; heri peger han bl.a. på dramaet som en genre, hvor alle livets facetter (det sublime, det groteske, det gode og det onde) kan komme til udtryk.

Gennemgående i romantikkens teater var henvisningen til William Shakespeare og en forkærlighed for det grænsesprængende. En dragning mod det dunkle og dæmoniske kunne give sig udslag i skrækromantik, og splittetheden slog undertiden over i romantisk ironi, hvori den sceniske illusion blev brudt.

En opløsning af genrerne sås i læsedramaer, undertiden drevet ud i det ekstreme som i C.J.L. Almqvists blanding af drama, epik og lyrik.

Også skuespilkunsten blev præget af de geniale enere med det følelsesbårne udtryk: Ludwig Devrient, Frédérick Lemaître, Edmund Kean, Dr. Ryge og Johanne Luise Heiberg. Scenisk sås en begyndende interesse for det historisk troværdige i det visuelle udtryk. Hertil kom nye tekniske muligheder for at arbejde med stemningsskabende lysvirkninger.

I Danmark blev hovedskikkelsen Adam Oehlenschläger, hvis tragedier var præget af bl.a. Shakespeareinspirationen og engagementet i det urnordiske. Inden for teatret efterfulgtes romantikken af realisme og naturalisme. Ikke desto mindre sås i fx Holger Drachmanns dramaer en senromantisk tendens.

Læs mere om romantikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig