romantik - dans

Romantik. Fredbjørn Bjørnsson skabte i 1969 ballethistorie med sin fremstilling af den generte trold Viderik i Bournonvilles Et Folkesagn. I samme forestilling fik Sorella Englund sit gennembrud som Hilda, pigen fra herregården, der som barn blev stjålet og voksede op hos troldene.

.

Romantik. August Bournonvilles romantiske ballet Napoli er nærmest blevet synonym med Den Kongelige Ballet. Her ses Silja Schandorff og Lise Stripp i tredjeaktens pas de six. Fotografi fra begyndelsen af 1990'erne.

.

Romantik - dans, Med de døde nonners dans i Giacomo Meyerbeers grand opéra Robert le DiablePariseroperaen i 1831 blev det tydeligt, at især balletten kunne fremstille romantikkens stemninger; her kom også gennembruddet for den romantiske ballet med opførelsen af La Sylphide i 1832.

Periodens længsler, dens drømme om en anden verden, dens splittethed og dens interesse for det eksotiske eller dæmoniske og for forførelsen indgik i den romantiske ballet.

Balletteknisk var tåspidsdansen periodens store landvinding for kvinderne, der fx i deres "overnaturlige" dans forvandlede sig til sylfider og elverpiger.

I Frankrig blev perioden for den romantiske ballet kort; efter Giselle i 1841 begyndte dekadencen. I Rusland fik romantikken en lang efterklang, helt op til Svanesøen (1877).

I Danmark tog den romantiske ballet med August Bournonville som balletmester farve efter det nationale kulturliv, og glæde og harmoni blev nøgleordene i balletter som Napoli (1842) og Et Folkesagn (1854).

Læs mere om romantikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig