roman - 1800-t. - samfund og individ

Håndkoloreret kobberstik fra 1801 af James Gillray, som her satiriserer over kvindelige læseres gysen under læsning af M.G. ("Monk") Lewis' netop udkomne, gotiske skrækroman "Tales of Wonder". Privateje

.
Licens: Brukerspesifisert

Roman - 1800-t. - samfund og individ, Ved siden heraf, ikke sjældent kombineret med den individcentrerede udviklingsroman, påtog 1800-t.s romanforfattere sig at give pittoreske eller realistiske skildringer af samfundsforhold, eksotiske og/eller sociale miljøer.

En afgørende ny genre var her den historiske roman med forfattere som Walter Scott, B.S. Ingemann, J.P. Jacobsen — endnu i 1900-t. i Skandinavien bl.a. Johannes V. Jensen, Sigrid Undset, Nis Petersen, Eyvind Johnson. Den historiske roman kunne hælde til den romantiske a la de gamle ridderromaner eller til den realistisk deskriptive side, evt. forene dem, som Walter Scott gjorde.

I den realistiske retning fortsattes den direkte af romaner med samtids- eller nær fortidshandling med vægt på det tidsmæssigt repræsentative og miljøet: samfundsromanen, ikke sjældent som serie. Den blev udfoldet i Frankrig af Honoré de Balzac fra 1830'erne og efterlignet overalt i de følgende menneskealdre, ikke mindst under naturalismen (Émile Zola, Giovanni Verga, Henrik Pontoppidan).

Der er som nævnt alskens kombinationer mellem samfundsorienterede og individcentrerede romaner, de sidste gerne betragtet som psykologiske romaner inden for realismen og siden hen. Her kan det være nok at pege på den store russiske romantradition i 1800-t. (Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij, Lev Tolstoj), på nogle af århundredets betydelige kvindeforfattere som George Sand, George Eliot, Amalie Skram, og på en populær art som slægtsromanen (Émile Zola, Thomas Mann, John Galsworthy).

En arvtager af den gotiske roman blev i 1800-t. først den spændende føljeton- eller knaldroman som Eugène Sues Les Mystères de Paris (1842-43), Victor Hugos Les Misérables (1862), Vilhelm Bergsøes Fra Piazza del Popolo (1867).

Som udspaltninger herfra kan man betragte forbryderromanen, der undertiden er etisk og psykologisk dybdeborende: fra Fjodor Dostojevskijs Forbrydelse og straf/Raskolnikov (1865) til 1900-t.'s hårdkogte amerikanere i bog og på film; samt den mere rent intelligensorienterede og indtil i dag meget populære detektivroman (efter Arthur Conan Doyles fortællinger og ofte på engelsk), evt. også agentroman (John le Carré). Se også krimi.

Læs videre om romanen i 1900-t.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig