Romaji er japansk skrevet med det latinske alfabet.

Faktaboks

Etymologi

Førsteleddet roma kommer af engelsk Roman 'romersk, latinsk'. Andetleddet er japansk ji 'tegn, bogstav'.

Hyppigst brugt er Hepburn-systemet, der blev opfundet i 1885 af en gruppe japanere og udlændinge, bl.a. den amerikanske missionær James Curtis Hepburn (1815-1911), der anvendte det i tredje udgave af sin japansk-engelske ordbog (1886).

Et andet romaji-system, også fra 1880'erne, der især bruges i japanske skoler og biblioteker, er Kunrei-systemet, hvor første led betyder 'officielt direktiv'. Det foretrækkes ofte i sprogvidenskabelig sammenhæng, fordi det mere præcist gengiver dels de japanske stavelsestegn, dels konsonanternes udtale, som i Hepburn-systemet er engelskbaseret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig