rom

Rom, spiritus fremstillet ved destillation af saft eller sirup af sukkerrør, normalt med mindst 40% alkohol.

Rom opstod som et biprodukt af den sukkerproduktion, der blev etableret af de opdagelsesrejsende i Caribien, Central- og Sydamerika, og fremstilles overalt, hvor der dyrkes sukkerrør: fra Mauritius i Det Indiske Ocean til Indonesien og Filippinerne.

Der skelnes mellem de lysere, lette typer fra Puerto Rico, Cuba, Central- og Sydamerika og Jamaicas tunge, mørke rom. Demerara fra Guyana er af særlig kvalitet. Rom og andre destillater af sukkerrør, fx Aguardente de cana fra Brasilien, er de mest solgte spiritustyper verden over med Bacardi som førende internationale mærke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig