Robalo, (af sp. róbalo 'bars', af catalansk llobarro, afledn. af lat. lupus 'ulv'), Centropomus undecimalis, pigfinnefisk i familien Centropomidae. Robaloen lever i den tropiske del af Vestatlanten. Ungerne vokser op i brak- og ferskvand. Den er en populær sportsfisk, der kan blive 120 cm og veje ca. 20 kg.