Ritualbronzer, kinesiske bronzekar, fremstillet under Shang- og Zhoudynastierne indtil Handynastiet (ca. 1650-221 f.Kr.) og anvendt i forbindelse med tilberedning og frembæring af mad og vin under offerceremonier til regentens afdøde forfædre. De tidligste bronzekar stammer fra Erlitou-perioden (1800-1500-t. f.Kr.), og for de fleste typer findes neolitiske forbilleder i keramik.

Ved hjælp af sammensatte støbeforme fremstillede man en lang række forskellige bronzekartyper, hver med deres særlige funktion, fx li- og ding-kar til madlavning og vinbægre af typerne jue og gu; størrelsen varierer fra lette, elegante bægre på ca. 20 cm til 1 m høje kar med en vægt på op til 875 kg. Overfladerne er ofte rigt dekorerede med mønstre af stiliserede dyremotiver, fx taotie-masken, og geometriske former. Undertiden er hele karret udformet som en gengivelse af et dyr, fx ugle, elefant eller næsehorn. Udviklingen af de forskellige typer fortsatte under Zhoudynastiet (fra ca. 1000 f.Kr.); i periodens første århundreder blev karrene ofte forsynet med længere inskriptioner, som er vigtige historiske kilder. Bronzekarrenes rituelle funktion blev efterhånden mindre udtalt, og fra 300-200-t. f.Kr. synes kar med mønstre af indlagt guld hovedsagelig at have været værdsat som eksklusivt kunsthåndværk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig