Risolie er en lys planteolie, der ekstraheres fra klid fra ris samt fra slibemel fra polering af ris.

Risolie har en mild smag og anvendes som spiseolie især i lande på det indiske subkontinent, i Japan og det sydlige Kina.

Risolie indeholder 25 % mættede fedtsyrer og lige dele monoumættede og polyumættede fedtsyrer, især oliesyre og linolsyre. Olien har et rygepunkt på over 230 °C. Det høje rygepunkt og et lavt indhold af linolensyre gør risolie velegnet til lynstegning ved høj temperatur på pande og i wok samt til friturestegning.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig