risikosport

Artikelstart

Risikosport, ekstremsport, eventyrsport, ultrasport, samlebetegnelse for en række sportsgrene, der med udspring i især USA er vokset frem siden 1960'erne, men ofte har rødder længere tilbage.

Karakteristisk er et betydeligt faremoment, mens konkurrenceelementet er sekundært eller helt fraværende. Risikosport udøves mhp. en udvidelse af det muliges grænser, og udfordringen findes i mødet med elementerne. Andre risikable sportsgrene som fx boksning, hvor modstanderen udgør faren, omfattes således ikke af kategorien.

Typiske aktiviteter er: dybhavsdykning (se dykning), ekstremsurfing (se surfing) og white water rafting; bjergbestigning, klatring og caving (huleudforskning); ekstremski (se skisport), speedskiing og snowboarding (se snowboard); paragliding (se paraglider), skydiving, bungee jumping (se elastikspring) og base jumping (udspring fra bygning e.l. med åben faldskærm).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig