Rigslovgivning var lovgivning, der gjaldt for hele riget i modsætning til landskabslovgivningen. Før indførelsen af Christian 5.s Danske Lov i 1683 bestod Danmark af tre retsområder, hvor retsgrundlaget var landskabslove, der var nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet. I løbet af 1200-tallet anerkendtes en ret for kongen til at være medbestemmende i lovgivningen, hvilket i forbindelse med afholdelse af rigsmøder kom til at danne grundlag for en rigslovgivning. I middelalderen var antallet af rigslove forholdsvis beskedent, fx kan nævnes Erik 5. Klippings såkaldte håndfæstning fra 1282. Fra begyndelsen af 1500-tallet fik statsmagten en central betydning, og det afspejles også i en omfattende rigslovgivning i form af forordninger, ordinanser og recesser, der supplerede og ændrede reglerne i landskabslovene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.