rift

Rift, riftzone, riftsystem, geologisk struktur dannet ved ekstension, dvs. dannelse af strækningsspændinger i jordskorpen i forbindelse med de konstruktive rande af de store lithosfæreplader.

Faktaboks

etymologi:
Ordet rift er engelsk, beslægtet med dansk rift.

Siden introduktionen af pladetektonik-teorien er betegnelsen særlig blevet tilknyttet de seismisk aktive vulkanske spredningssystemer. Resultatet er ofte riftdale, der er langstrakte indsynkninger begrænset af normalforkastninger (se forkastning), og som kan være 30-60 km brede med stejle, ofte trappeformede sider.

Spredningssystemerne danner systemer på flere hundrede kilometers længde. I oceanerne markeres de af midtoceanryggene. På bunden af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean danner de 1-2 km dybe riftdale med udbredt basaltisk vulkanisme; på kontinenterne er der udviklet mere uregelmæssige systemer af fladbundede dale med vulkankegler og dybe søer. Vulkanismen i de kontinentale rifts er ofte ekstremt alkalisk.

Kendte riftzoner
De topografisk mest udprægede riftzoner er fra Yngre Tertiær og Kvartær; de kendteste er
Rift Valley
Rhingraven
Suez-Rødehav-Aden-systemet med begyndende oceanbundsdannelse
Bajkalsystemet i Sibirien
oceanryggene
Gamle gravsænkninger, som var led i et globalt, aktivt brudsystem, betegnes palæorifts. Disse ældre riftsystemer findes mange steder i kontinentskorpen, fx
Vikinggraven og Centralgraven i Nordsøbassinet (Jura-Kridt)
Oslofeltet (Perm)
Gardarprovinsen i Sydgrønland (Proterozoikum)

Større sideværts-forkastninger som Jordandalen med Det Døde Hav og Sankt Andreas-forkastningen blev tidligere betegnet som rifts.

Til forskel fra en rift er en gravsænkning en rent strukturel betegnelse; gravsænkninger findes således også uden for egentlige riftzoner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig