Ridemænd har historisk to betydninger: I den første betydninge var der tale om personer, som efter ældre dansk ret blev udvalgt til under forfølgning med "rigens rets dele" (se kongebrevsforfølgning) at foretage udlæg hos en skyldner. I 1600-tallet blev antallet af ridemænd nedsat fra fire til to, og udlæg skulle efter Christian 5.s Danske Lov foretages sammen med fogeden. Ordningen blev ophævet i 1805.

Den anden betydning af titlen i ældre ret var en betegnelse af personer (seks eller flere), der udnævntes af kongen, senere af landsdommeren, til at fastsætte skel mellem landsbyer eller herreder. I dette tilfælde kom betegnelsen ridemænd af, at mændene skulle ride på skellet, når de fastsatte det. Ordningen, der endnu var hjemlet i Danske Lov, bortfaldt omkring 1800.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig