Ribbensbrud er brud af et eller flere ribben, sædvanligvis fjerde til syvende ribben.
Faktaboks
- Også kendt som
-
brækket ribben, ribbensfraktur, fractura costae
Ribbensbrud er brud af et eller flere ribben, sædvanligvis fjerde til syvende ribben.
brækket ribben, ribbensfraktur, fractura costae
Ribbensbrud er et af de mest almindelige knoglebrud.
Ribbensbrud sker oftest i forbindelse med et traume mod brystvæggen, fx ved et direkte slag eller stød mod ribbenene, eller indirekte ved en sammenklemning af brystvæggen. Ældre mennesker med slem knogleskørhed (osteoporose) kan pådrage sig ribbensbrud ved kraftige hosteanfald eller mindre stød fra fx en møbelkant. Alvorlige ribbensbrud ses oftest i forbindelse med højenergitraumer, fx ved trafikuheld.
Ribbensbrud giver stærke smerter ved bevægelse. Det gør ondt, når der trykkes direkte på brudstedet. Der kan også være indirekte ømhed, der giver smerter når brystkassen komprimeres fra begge sider.
Da det typisk udløser smerter at bevæge brystkassen, når der er et brud på ribbenene, forsøges det ofte bevidst eller ubevist at holde brystkassen mest muligt i ro. Vejrtrækningen kan derfor være mere overfladisk, og hoste kan forsøget undgået, hvilket giver dårligere iltning af lungerne, som øger risikoen for lungebetændelse. Hvis tre eller flere ribben er brækkede på flere steder, vil brystkassen blive ustabil med såkaldt paradoksal respiration, hvor brystvæggen trækker sig indad, når vejret trækkes ind og udad, når der åndes ud. Dette kaldes flail chest, og det kan være en livstruende tilstand.
Almindelige ribbensbrud efter lavenergiskader er en klinisk diagnose, hvilket vil sige, at en læge stiller diagnosen ud fra en lægeundersøgelse. Ved lavenergiskader er en røntgenundersøgelse ikke nødvendig, da de uforskudte ribbensbrud ikke altid kan ses på et almindeligt røntgenbillede af brystkassen. Selvom der ikke kan ses et synligt brud på røntgenbilledet, så udelukker det ikke, at der er et brud på et ribben, som måske diagnosticeres tilfældigt flere år senere på en knoglescintimetri, der viser knoglens metaboliske aktivitet. Røntgen eller CT-scanning kan dog bruges, hvis der skal udelukkes andre skader med fx luft eller blod i lungehulen.
Det primære mål i behandlingen af ribbensbrud er smertelindring. Knogleenderne ved et ribbensbrud er som regel ikke forskudt ift. hinanden, og bruddet vil hele af sig selv. Smertelindring anvendes derfor for at sikre, at vejrtrækningen og evnen til at hoste er god, da det reducerer risikoen for lungebetændelse. Bandagering af brystkassen er ikke en del af behandlingen, da det begrænser brystvæggens bevægelse og dermed mulighed for at trække vejret optimalt, hvilket øger risikoen for lungebetændelse på grund af dårlig ventilation af lungerne.
De fleste ribbensbrud heler uden komplikationer. Smerterne kan vare i tre uger og af og til længere. Det er normalt med en forværring af smerterne i den første uge, med en smertetop efter en til to uger.
Der kan forekomme ophobning af sekret i lungerne, hvis vejrtrækningen er overfladisk, eller hoste undgås. Lungebetændelse (pneumoni) er derfor ofte en komplikation ved ribbensbrud. Hvis frakturenderne forskydes, kan de spidse brudkanter beskadige lungen ved at punktere den, hvilket kan føre til pneumothorax, hemothorax og lungekontusion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.