ribbegopler

Dræbergople (Mnemiopsis leidyi).

.

Lille ribbegople (op til 30 mm lang) uden dansk navn (Beroe gracilis) fanget i Kerteminde havn den 18. januar 2012.

.

Artikelstart

Ribbegopler, Ctenophora, dyrerække med omkring 80 marine arter. Det er kugle- eller ægformede, helt gennemsigtige, geléagtige dyr, der lever af zooplankton, fiskeæg og -larver. Ribbegoplerne regnedes tidligere for nært beslægtede med polypdyrene, men anses i dag for en søstergruppe til alle de bilaterale dyr. På overfladen findes otte striber eller ribber, der løber fra pol mod pol. Hver ribbe består af en række små, tværstillede blade, der igen er sammensat af sammenklæbede kæmpe-cilier (fimrehår). Bladene er i stadig bevægelse og bruges til svømning. Under svømningen vender munden fremad i svømmeretningen. Alle ribbegopler kan lyse i mørke (bioluminescens); man ved dog ikke hvilken mulig funktion, den selvlysende effekt har.

De ribbegopler, som afviger mindst fra larven i bygning, er små kugle- eller ægformede dyr med to tentakler, som kan strækkes ud til tyve gange kroppens længde. Til denne gruppe hører stikkelsbærgoplen (Pleurobrachia pileus, 1-2 cm), en nordatlantisk art, som tåler brakvand og findes langt ind i Østersøen.

De lappede ribbegopler har et sammentrykt legeme, som er trukket ud i to store, skeformede lapper omkring munden. Til denne gruppe hører pæregoplen (Bolinopsis infundibulum, 5-10 cm), som er udbredt fra Arktis til Nordsøen og tit føres ind i de indre danske farvande. Den invasive "dræbergople" Mnemiopsis leidyi, som første gang dukkede op i danske farvande i 2007, tilhører også de lappede ribbegopler, idet det voksne stadium har to store mundlapper (oral-lober), mens den lille, kuglerunde larve har to meget lange, grenede tentakler, der udspringer fra hver side af den kugleformede krop. Tentaklerne er udstyret med klæbeceller (colloblaster), men har ikke nældeceller som hos vandmænd, brandmænd og andre ægte gopler, som ribbegoplerne rent faktisk ikke er nært beslægtede med.

De båndformede ribbegopler er oceaniske varmtvandsformer, hvis legeme er trukket ud til et langt bånd på tværs af aksen fra mund til sanseorgan; venusbælte (Cestum veneris) er op til 1 m lang. Nogle få arter af ribbegopler er krybende, bl.a. Tjalfiella, som er fundet på søfjer ud for Vestgrønland. I den modsatte ende af munden findes et ligevægtsorgan (statocyst) og et nerveknudepunkt, som koordinerer dyrets bevægelser ved at påvirke svømmeribbernes aktivitet. Mnemiopsis-ribbegoplen har ligesom sin nære slægtning Bolinopsis infundibulum to mundlapper (oral-lober), som anvendes til fangst af zooplankton, fiskeæg og fiskelarver.

En gruppe af ribbegopler mangler tentakler både i larvestadiet og som voksne. En nordatlantisk art kaldet melongople (Beroe cucumis), som forekommer i danske farvande, har form som et fladtrykt fingerbøl og kan blive op til 10-15 cm lang. Den svømmer vha. fimreribberne med munden forrest. Den æder især andre ribbegopler, som den sluger gennem sin store spalteformede mund. Først da melongoplen Beroe ovata også blev indslæbt til Sortehavet, begyndte det at gå tilbage for den invasive Mnemiopsis-ribbegople, som havde fået fiskeriet til at kollapse i Sortehavet i slutningen af 1980'erne. Det vides endnu ikke, om vor hjemlige melongople Beroe cucumis med tiden vil kunne komme til at kontrollere den nye uønskede dræbergople, men enkelte observationer i 2008 af melongopler med dræbergopler i maven åbner for denne mulighed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig